Flere kan få mest ud af pensionen ved at vælge Arne-pension frem for efterløn

Selvom efterlønnen umiddelbart kan virke som den mest fordelagtige løsning, viser nye beregninger fra pensionsselskabet PFA, at tidlig pension – også kendt som Arne-pension – ofte giver flere penge udbetalt samlet set. Ifølge privatøkonom Camilla Schjølin fra PFA skyldes det især forskelle i modregningsregler og i den måde partnerens folkepension påvirkes på.

Et typisk eksempel, som PFA har beregnet, viser, at en gift 64-årig med både ratepension og livrente kan få op til 150.000 kroner mere over tre år ved at vælge tidlig pension i stedet for efterløn. Tidlig pension kan dog kun søges af personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet, mens efterlønnen er for dem, der har indbetalt til ordningen gennem mindst 30 år.

Valget mellem de to ordninger afhænger af den enkeltes økonomi og arbejdshistorik, og derfor anbefaler PFA, at man planlægger i god tid. Der er nemlig risiko for store økonomiske tab, hvis man træffer beslutningen for tidligt eller uden overblik. Meldes man for eksempel for tidligt ud af efterlønsordningen, mister man retten til både seniorjob og efterlønspræmie.

Samtidig advarer PFA mod ukritisk at øge pensionsindbetalingerne lige før pensionstidspunktet, da det kan udløse større modregning i både efterløn og tidlig pension. For nogle kan det derfor være bedre at spare op gennem frie midler eller aktiesparekonto.

Faktaboks: Efterløn vs. tidlig pension (Arne-pension)
Efterløn:

• Kræver 30 års medlemskab af a-kasse og ordning
• Op til 21.092 kr. pr. måned før skat
• Modregning af pension og arbejdsindkomst
• Mulighed for seniorjob og skattefri efterlønspræmie

Tidlig pension (Arne-pension):

• Kræver 42–44 år på arbejdsmarkedet
• Op til 14.976 kr. pr. måned før skat
• Mildere modregning end efterløn
• Påvirker ikke partnerens folkepensionstillæg